Stoppet kloak

Det er altid både ubelejligt og ubehageligt, når kloakken stopper til, og de færreste kan leve med en stoppet kloak ret længe. Hos Murermestrene Thomas Hans kan vi rykke ud til en stoppet kloak med meget kort varsel. Som autoriseret kloakmester kan vi både foretage TV-inspektion for at fastslå, hvad problemet skyldes, lige som vi har udstyr til at spule kloakken, så der kommer hul igennem igen.

Her får du dog lige et par tips, du kan prøve af, inden du ringer til os:

I dag skyldes en stoppet kloak meget ofte, at de fleste af os har anskaffet os lavtskyllende toiletter og er flinke til at spare på vandet, når vi trækker ud. Det resulterer jævnligt i, at der ikke bruges vand nok til at skylle papiret ud, så det samler sig i en klump og giver dig en stoppet kloak. Prøv engang at trække ud en ekstra gang – eller hæld en stor spandfuld vand i toilettet – det kan være, at det bare er det, der skal til.

Se efter, hvordan din kloakbrønd ser ud. Hvis den er beskidt, og der ligger aflejringer, er det et tegn på stoppet kloak. Prøv engang at finde haveslagen frem og spul brønden godt igennem. Ind i mellem skal der ikke mere til.

Løser ovenstående ikke dit problem, eller bliver kloakken hurtigt stoppet igen, så ring til os. En stoppet kloak kan også skyldes mere alvorlige problemer, som for eksempel rotter. Det kan vi undersøge med en TV-inspektion.

Bliv kontaktet for gratis tilbud

Kontakt os på

74 52 27 17