Nybyggeri

Murermestrene Thomas Hans udfører alle former for nybyggeri, fra mindre tilbygninger over parcelhuse og arkitekttegnede villaer til store erhvervs- og industribyggerier. Vi mestrer alle aspekter af opgaven fra udgravning, kloakarbejde og støbearbejde til selve murerarbejdet og myndighedsarbejdet. Og sidst, men ikke mindst, kan vores dygtige gartnerafdeling sørge for, at såvel belægning som have svarer nøjagtigt til kundens ønsker.

Planlægning er afgørende
Vi udfører opgaver i både total-, hoved-, og fagentrepriser og kan trække på gode, solide samarbejdspartnere til de opgaver, vi ikke selv udfører, eksempelvis tømrer-, maler- og elarbejde. Med gode samarbejdspartnere, som vi kender godt, er det nemt at sikre den del af opgaven, som er så afgørende i forbindelse med ethvert byggeri: Nemlig koordinering og planlægning. Det er noget, vi lægger mange kræfter i at få på plads, inden vi går i gang på byggepladsen, for historien viser med al tydelighed, at fejl og misforståelser i forbindelse med en byggeopgave næsten altid skyldes mangelfulde aftaler eller mangelfuld planlægning.

Garanti for kvaliteten
Et andet vigtigt aspekt ved nybyggeri er kvalitetssikringen undervejs i projektet. Når først byggeriet er afsluttet, er det umuligt at se, om vindpap og fugtspærre er udført korrekt, så der ikke opstår kuldebroer og fugtskader. Og ligger der nu også den mængde isolering, som var aftalt?

Hos Murermestrene Thomas Hans har vi strenge krav til kvalitetssikringen i forbindelse med ethvert byggeprojekt, og vi udarbejder gerne en kvalitetsrapport med fotodokumentation til bygherre. Som kunde er det din garanti for, at byggeriet er udført korrekt og lever op til de aftalte krav og standarder. Du kan læse mere om vores kvalitetssikring her.