Støbning og reparation af sokkel og fundament
Der er en rigtig god grund til, at ordet “fundament” så ofte bliver brugt i overført betydning og i forbindelse med ting, der intet har med byggeri at gøre. Fundamentet er ganske enkelt den vigtigste del af enhver bygning, som hviler hele sin vægt på det. Er fundamentet skævt, eller slår det sprækker, er hele bygningen i fare.
Hos Murermestrene Thomas Hans har vi støbt utallige fundamenter i alle de mere end 20 år, virksomheden har eksisteret – til alt fra industrihaller og landbrugsbygninger til parcel- og drivhuse. Uanset hvilken type bygning, der er tale om, kræver det omhu at sikre, at fundamentet bliver stærkt, og at jorden under det kan bære.
Hos Murermestrene Thomas Hans bruger vi geologer og boreprøver til at sikre, at jordlagene under et planlagt fundament har den rette beskaffenhed. Og skal der afgraves eller fyldes på, så klarer vores dygtige jordafdeling det arbejde – lige som de sørger for at grave ud til frostfri dybde.
Står du med en sokkel eller et fundament, der har fået frost- eller sætningsskader, er der dog sjældent grund til at fortvivle. De fleste af den slags skader kan repareres ved nænsomt at hugge ud omkring revnen og sikre den med en særlig reparationsmørtel. Og er der tale om større skader, kan vi ved hjælp boreprøver finde ud af, hvor jordlagene har sat sig, og understøbe fundamentet, så det igen står stabilt.
Du er meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak, når det gælder støbning og reparation af sokkel og fundament.